Mørk Sirup


Her den anden dag stod jeg og manglede mørk sirup til mit rugbrød og fik brygget denne fantastiske møre sirup, som jeg næsten kunne spise med ske 😀

Det er også en sirup du sagtens kan bruge til topping på ex skyr, desserter eller andet.

Ca. 30-45 min
Ca. 1L

Ingredienser:

5 dl sukker
2 ½ dl vand
1 tsk lakridspulver
1 appelsin (valgfri)


Andet:

1 gryde som kan tåle høj varme fra sukkeret


Fremgangsmåde:

  1. Smelt ½ delen af sikkeret ved svag varme . Lad dig ikke friste af at skrue op, det tager sin tid. Synes du det bliver for mørt kan du skubbe til sukkeret forsigtigt. Det er her vi får den gyldne farve og lidt brændte karamelliseret smag frem. Dog skal vi passe på den ikke bliver for dominerende.
  2. Mens det smelter kan du rive skalden af appelsinen og press saften ud af appelsinen.
  3. Tilsæt nu vandet forsigtige og lidt af gangen. Karamellen vil stivne, men det smelter igen.
  4. Tilsæt appelsin skal og saft sammen med resten af sukkeret og lakridspuleret.
  5. Lad det smelte sammen og rør i det ind imellem.
  6. Brug et termometer. Når massen rammer 105 grader er siruppen færdig.
  7. Hæld siruppen gennem en sigte og lad det afkøle i en skål.
  8. Der dannes en hinde under afkølingen hvor du nemt kan tage en ske og skrabe skummet af.
  9. Siruppen er nu klar til at hælde på flaske.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.