Chokoladesnitter


En sprød forkælelse er hvad disse lækre småkager kan byde på.

Det er nok en julesmåkage, men kan sagtens nydes hel året rundt. De er super neme at lave, så det er bare med at komme i gang.

Ca. 30 min. inkl. Bagning

Ca. 60 stk.

Ingredienser:

300g hvedemel

200g sukker

1 tsk. Bagepulver

1 tsk. Vaniliesukker

2 spesk. Kakao

1 knivspids salt

200g smør

1 æg

Pynt: 

Æggehvide eller mælk (til pensling)

Sukker (Almindelig eller perlesukker)

Andet:

Bagepapir

Bageplade

Bagetid:

Forvarmet varmluftsovn 200 grader i ca. 10 min.

Fremgangsmåde:

  1. Bland mel med bagepulver, sukker, vaniliesukker, salt og kakao i en skål.
  2. Hak smørret ud i blandingen med en kniv og smulder det med fingrene (Det kan være en fordel med smør i stuetemperatur, men du må ikke smelte det)
  3. Tilsæt æg og ælt dejen til den er lind.
  4. Tril dejen i 4 stænger og tryk dem flade med fingrene, ca. 3 cm i diameter, så passer det med at der kan være 4 stk. på en bradepande.
  5. Pensel stængerne med mælk og drys med perlesukker
  6. Bages i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 10 min.

Du skal holde øje med småkagerne den første gang du bager dem og selv finde det rigtige minut talt for din ovn. Det kan nemt være at det ikke er det samme som hos mig.

Når kagerne tages ud af ovnen skal de skæres med det samme, hvis du venter, knækker de. Jeg plejer at skære dem på skrå, men det er helt op til dig.

Tip! Du kan tage småkagerne ud et par minutter før, så kan du nemmere nå at skære dem og efterfølgende give dem 5 min. i ovnen, så de stadig bliver hårde og sprøde. Det tager småkagerne bestemt ikke skade af.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.