Kage m/ ananasjuice & chokolade


I weekenden er det tilladt at glemme kulhydrater, nytårsforsæt og motionplaner. Tænd ovnen og bage en lækker kage. Prøv for eksempel denne ananas og chokolade kage som med ananasjuicen giver kagen en frisk smag og et pift af sommer.

 

Ca. 1 time inkl. Bagning

Ca. 20 stk. i en bradepande og ca. 10 stk. i en springform

 

Ingredienser:

240 g blødt smør eller margarine

240 g sukker

4 æg

360 g hvedemel

2 tsk. bagepulver

2 dl letmælk

2½ dl ananasjuice

120 g mørk chokolade (Eller hvad du selv foretrækker)

1 1/2 dl ananasjuice

 

Glasur:

3dl flormelis

2 spsk. Ananasjuice eller vand

Ca. 5 dråber gul frugtfarve

 

Andet:

Bradepande eller springform

 

Bagetid:

Forvarmet varmluftsovn 175 grader i ca. 35 min.

 

Fremgangsmåde:

  1. Smør og sukker piskes til det er hvidt og luftigt
  2. Æggene piskes i ét af gangen
  3. Hvedemel og bagepulver blandes og vendes i dejen
  4. Bland mælk og 1 dl af ananasjuicen sammen og hæld det i dejen lidt af gangen. (Den 1½dl ananasjuice gemmes til efter bagningen)
  5. Riv en smule af chokoladen i en skål først, som du kan bruge til pynt. Hak derefter resten og vend det i dejen.
  6. Dejen hældes i en smurt springform eller bradepande (ca. 30×35 cm)
  7. Bages i en forvarmet oven på 175 grader i ca. 35 min.

Når kagen er færdig tages den ud af ovnen og prikkes med en gaffel og resten af ananasjuicen hældes over.

Kagen afkøles inden der pyntes med glasur og den revne chokolade.

 

Glasur:

Bland flormelis og ananasjuice (eller vand) sammen. Kom derefter den gule frugtfarve, start med et par dråber og stop når du syntes du har opnået den farve du gerne vil have.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.