Hyldeblomstsaft


Er der noget mere forfriskende som lækker, frisk, kølig og hjemmelavet hyldeblomstsaft! Og det er rigtig nemt at lave selv.

Når vores Hyld blomster gælder det om at plukke de fine hvide hyldeblomster, men være nu ikke for grådig, vi skal holde også have nok til hyldebærsaften senere på sommeren 🙂

Find opskriften på hyldebærsaft her.

Opløsningen er ca. 1:6/8 alt efter hvor stærk du kan li den!

Ca. 1 time

Ca. 1½ liter

Ingredienser:

50 blomsterskærme
3 spsk. citronsyre
800 g Sukker
2 l  vand

Andet:

Flasker

Atamon

Fremgangsmåde:                                                                                                          

  1. Skyllede Blomsterskærmene ganske let i en skål med koldt vand, så dyr og skidt kommer af, hvis dette er nødvendigt ellers behøver du ikke gøre noget.
  2. Vand, sukker og vinsyre hældes op i en gryde. Det koges kort op (sukkeret skal være opløst) og hældes straks over skærmene.
  3. Lad hyldeblomster og lage trække under låg to dage i køleskab.
  4. Hæld saften gennem et rent klæde ned i en skål.
  5. Hæld saften på rene flasker, der er blevet skolede og skyllet i Atamon. Det gør ikke noget at der er et par millimeter Atamon i bunden af flasken.

Hvor længe kan det holde sig ???
Tjaaa det er lidt svært at svare på, men jeg har mit stående i de uåbnede flasker næsten helt til næste sommer, så de kan sagtens holde sig vinteren over.
Saften opbevares på køl efter åbning.

Tip! Hvis du ikke kan skaffe citronsyre kan vinsyre også bruges – men tilsætningen er nødvendig for at trække smagsstofferne ud af  hyldeblomsterne.

Tip! Man kan komme citronskiver i men for min smag bliver den meget besk og syrlig. Man kan altid komme lidt lemon eller citron saft i efterfølgende, når man blander saften op, hvis man ikke er til en sød saft.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.