Havregrynsflager m/Fiber


Sprøde og lækre havregrynsflager lavet med Fiber havregryn. Det lyder sundt med Fiber havregryn ikke? men det er altså en kaloriebombe og dén smager skønt 🙂

Du kan bruge lige de havregryn du har lyst til.

 

30 min inc. Bagning

24 stk.

 

Ingredienser:

1⁄2 vaniljestang

200 g sukker

1 æg

100 g smør (stuetemperatur)

4 dl havregryn

1⁄2 tsk bagepulver

25 g hvedemel

 

 

Andet:

Bagepapir

Bageplade

 

Bagetid:

Ca. 10 min

 

Fremgangsmåde:

  1. Bland vaniljekornene med lidt sukker og bland derefter alt sukker med ægget og pisk det til en luftig masse.
  2. Skær smørret i passende stykker kom det i sukker /ægge massen og pisk det godt sammen.
  3. Tilsæt havregryn, bagepulver og hvedemel, og vend det sammen med en dejskraber.
  4. Form dejen til kugler (En teske med top, er en passende størrelse). Læg 9 ad gangen på en bageplade beklædt med et stykke bagepapir. De flader ud når de bliver bagt, derfor skal der være en god afstand mellem kuglerne.
  5. Bag havregrynskagerne midt i ovnen i ca. 10 minutter ved 180 grader. Lad dem køle af på en rist.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *