Eclair med hindbærcreme


Eclair eller godt dansk, små delikate vandbakkelser!

Det er næsten ikke nødvendigt at nævne, at disse sprøde vandbakkelser med hindbærcreme skal nydes, umiddelbart efter at de er fyldt med creme, men hvem ville også kunne vente?

Jeg siger det blot, dette er en himmelsk mundfuld, så at beregne mere end én til hver ville være et godt initiativ, som helt sikkert vil blive værdsat hos de heldige gæster.

Ca. 50 min. inkl. Bagning

Ca. 25 stk.

Ingredienser:

2dl vand

100g smør

1½ dl hvedemel

3 æg

Hindbærcreme:

200g hindbær

3dl piskefløde

50g sukker
Pynt:

Flormelis

Hele hindbær

Andet:

Sprøjtepose med stjernetylle

Bageplade

bagepapir

Bagetid:

Forvarmet varmluftsovn på 200 grader i ca. 25 min.

Fremgangsmåde:

Vandbakkelse:

  1. Varm vandet og smør op til kogepunktet i en gryde.
  2. Tilsæt melet på én gang og rør til dejen slipper kanterne og har en fast konsistens. Lad dejen køle i 5 min.
  3. Tilsæt 1 æg ad gangen, pisk med en elpisker ved høj hastighed (Det vigtig at dejen ikke er for varm, så ægget ændre konsistens).
  4. Fyld dejen i en sprøjtepose og sprøjt små aflange fine vandbakkelser ud på en bageplade med bagepapir.
  5. Bag vandbakkelserne midt i ovnen på 200 grader i ca. 25 min.
  6. Når vandbakkelserne er færdige lade den afkøle før du fylder dem med hindbærcremen.

Hindbærcreme:

  1. Gem nogle af bæerne til pynt
  2. Mos de resterende hindbær sammen med sukkeret, med en gaffel.
  3. Pisk fløden stiv men ikke grynet. Pas på for det går pludselig hurtig.
  4. Hindbærmassen vendes forsigtig i flødeskummet.
  5. Flæk vandbakkelserne med en kniv, helst skarp, da de er lidt skrøbelige og helst ikke skal trykkes flade.
  6. Fordel cremen på bunden med en ske eller sprøjt den ud med en sprøjtepose.
  7. Læg toppene på og sigt med flormelis over kagerne. De er nu klar til servering.

Tip! Du kan sagtens lave hindbærcremen i forvejen, så kan du nemt få tid til at lave vandbakkelserne på dagen og fylde dem lige inden servering.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.