Lyserød guf


Hvem elsker ikke guf 🙂

Jeg ved godt det ikke er specielt dyrt at købe en lille dåse og piske det op… men det er ikke specielt svært at lave selv, det tager ikke særlig lang tid og ikke mindst, så ved du helt præcis hvad der er i.

Tag ungerne med når der skal bestemmes farve, del portionen op og de kan få lige den farve guf de har lyst til.

 

10 min.
ca. ½ litter guf

 

Ingredienser:

1½ pasteuriserede æggehvide (1 bæger eller ½ dl.)

75 g Sukker

30 dråber Hindbær essens (Smag det til der er stor forskel på styrken)

10 dråber Rød frugtfarve

 

Fremgangsmåde:

  1. Pisk æggehviderne over et næsten kogende vandbad og tilsæt sukkeret lidt ad gangen. (på samme måde som når du pisker merengs)
  2. Tilsæt essens og frugtfarve. TIP
  3. Pisk til skummet bliver blankt og glat – ca. 5 min.
  4. Tag skummet af varmen og pisk, til det er afkølet.

 

Tip! Har du ikke essens, kan du bruge koncentreret hindbærsaft, jordbærsaft, ribssaft etc.  Men pas på du ikke kommer for meget væske i, så kan skummet godt falde sammen.

 

Tip! Du kan også helt undlade smag og/eller farve.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.