Hvedekrans m/ Pistage & Marcipan


En af mine tidliger kollega kommer fra Sverige og en dag han havde været hjemme, medbragte han en Hvedekrans som var en af hans favoritter. Det var med marcipan og pistage og jeg var helt vild med den, så jeg måtte straks hjem og pøve at bage den.

Jeg kunne ikke finde en opskrift og endte derfor med at strikke en sammen med inspeiration fra forskellige opskrifter.

Den han kom med var vitterlig grøn, som den jeg bagte og I ser her på billedet.
De pistager jeg havde var ikke så grønne at de gav så skarp en farve, så jeg endte med at putte lidt grøn frugtfarve i, da jeg synes det så lidt sjovt ud fordi man havde nemmere ved at se mønstret i kransen.


Samlet bagetid ca. 2 timer

2 stk.


Ingredienser:

25 g gær

2,5 dl mælk

1 tsk. kardemomme, stødt

½ tsk. salt

75 g sukker

1 æg

75 g smør

ca. 500 g hvedemel


Fyld:

125 g marcipan

50 g Pistage

75 g smør

75 g sukker


Pynt:

Perlesukker

1 Æg


Andet:

Bageform gerne rund med hul i midten.

Hvis ikke du har en, så er en bageplade beklædt med bagepair også helt fin. Du skal dog forvente at kransen bliver lidt lavere.


Bagetid:

Ca. 20 min ved 200 grader i en forvarmet oven


Fremgangsmåde:

  1. Rør gæren ud i lun mælk.
  2. Tilsæt kardemomme, salt, sukker og æg og rør det godt sammen.
  3. Smuldr smørret i halvdelen af melet og rør det i gærblandingen.
  4. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen og ælt dejen rigtig grundigt igennem til den er blød og smidig. Brug evt. en røremaskine.
  5. Lad dejen hvile tildækket i 45 min.
  6. Slå dejen ned, del den i to og rul dem ud til en stor firkant ca. 30*35 cm.
  7. Hak eller blend pistage nødderne.
  8. Rør smør, sukker, pistage nødderne og marcipan sammen til en blød og cremet remounce smør den ud på dejen og rul sammen til en roulade.
  9. Tag nu en saks og klip ved ca. hver 3 cm ned gennem hele højre side ca. 2/3 ind.
  10. Det vil nu se ud som en ranke af snegle der hænger sammen. Tag hver anden snegl og vip dem, så de ligger ned.
  11. Smørg din form med smør og løft kransen op i formen og sørg for at enderne falder godt sammen.
  12. Hvis ikke du har 2 forme kan du sagtens laden nr. 2 krans hæve på en bageplade og eventuelt lade den være en stang. TIP!
  13. Pensl med sammenpisket æg og drys kransene med en blanding af hasselnøddeflager og perlesukker.
  14. Lad dem hæve ca. 45 min., til dobbelt størrelse og bag dem ca. 20 min. ved 200°C til de er gyldne og gennembagte.
  15. Afkøl en anelse og server dem lune.



TIP! Hvis du bager den ene som en stang, kan du med fordel vippe hver anden “snegl” mod venstre, så får du en rigtig flot stang når den er bagt.

TIP! Du kan sagtens bruge andet end pistage, ex. æbler, kanel, tranebær, pære… kun fanatsien sætter grænser.



Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *