Frisk citronfromage 1


En citronfromage der simpelthen smager af sommer.

En god middag slutter med dessert, så hvorfor ikke byde på denne skønne citronfromage. Den kan også sagtens serveres en sommer eftermiddag med et dejligt glas lemonade.

Ca. 45 min. bagning + 3 timer køleskab

4-6 personer (Flere hvis du laver portions anretning)

Ingredienser:

4 pasteuriserede æggeblommer

4 pasteuriserede æggehvider

125g sukker

4 blade husblas

2 stk. usprøjtede citroner (ca. 1 dl)

2.5 dl. Piskefløde
Pynt:

Revet citronskal fra 1 usprøjtet citron

Andet:

Eventuelt et par forme , 1 skål eller portionsglas

Fremgangsmåde:

  1. Først finder du en skål og fylder den med koldt vand. Heri lægger du dine 4 husblas blade. Jeg plejer at putte dem i skiftevis på kryds over hinanden, så de ikke klæber sammen i en klump.
  2. Hæld Æggeblommer og sukker i en skål og det piskes helt stift (Så du får en lægger æggesnaps). Når du syntes det er stift, så pisker du ligeså lang tid igen. Det skal føles helt tungt at piske.
  3. Hæld fløden i en skål og pisk det let men ikke for let, det skal være lige på grænsen til at det begynder at blive groft. Bland det sammen med æggesnapsen, ikke for hård med en let hånd. Jeg bruger gerne en dejskraber.
  4. Riv citronskallen af de 2 citroner i en skål og pres derefter saften fra de 2 citroner ned i skålen. Du sætter nu skålen over vandbad. Vrid husblassen blad for blad og put dem over i citronsaften.
  5. Når husblassen er smeltet og er lillefingervarm tages skålen af vandbadet.
  6. Nu hælder du citronsaften med de smeltede husblasblade i æggesnaps og fløde blanding og røre det sammen med dejskraberen, så du ikke ser noget flydende citronsaft i siderne eller i bunden af skålen.
  7. Hæld æggehviderne i en skål og pisk det godt stift. Det skal være sådan at det ligner klumper når du pisker.
  8. Bland nu de stiftpiskede æggehvider sammen med æggesnaps blandingen. Her skal du ikke røre men vande de to masser sammen. Husk vi har jo lige brugt en masse energi på at få luft ind i hviderne og dem skal vi jo gerne beholde.

Massen er nu klar til at komme i portionsglas, en skål eller hvis du har en silikoneform. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Sæt det i køleskabet i 3 timer og det skulle være klar til at servere.

Hvis du bruger silikoneforme kommer det normalt nemt ud igen, men ellers man kan sagtens koge lidt vand, hælde det i en skål og dyppe bunden af formen heri ganske kort. Man kan dog komme ud for, at noget af mønsteret forvinder.

Tip! Man kan sagtens lave fromagen dage i forvejen og fryse det ned i formen. Det mister ikke på nogen måde sin kvalitet. Tage det ud om morgenen og sætte det i køleskabet.

Tip! Har brug en form og har svært ved at få den ud, kan du med fordel dyppe forme kanske kort i varmt vand.


Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kommentarer på “Frisk citronfromage