Chokoladeis Delux


Is lavet med ismaskine.

Har du ikke en ismaskine, kan du sagtens benytte opskriften alligevel.

Du skal blot hver 15-20 min tage isen ud af fryseren og røre det godt igennem, så der ikke kommer krystaller.

Jeg har prøvet mange forskellige opskrifter af og der er helt sikkert nogle der er nemmere og hurtigere end denne her, men jeg synes nu at det jeg er kommet frem til her, er det som giver mig den bløde og cremet konsistens som jeg godt kan li ved en is.

Ca. 1 time 50 min. inkl. frysning

1 liter

 

Ingredienser:

4 Pasteuriserede æggeblommer

1.5 dl sukker

3 dl fløde

2 dl mælk

200g mørk chokolade

 

Andet:

Ismaskine

 

Bagetid:

Ca. 1 time i ismaskine

 

Fremgangsmåde:

  1. Mælk og fløde hældes i en stor gryde og bringes langsomt i kog under omrøring, lad det koge i 15-30 sec. Tag gryden af varmen og lad det stå mens du laver æggesnapsen.
  2. Pisk æggeblommer og sukker hvid og cremet over et vandbad.
  3. Når æggesnapsen er klar, hælder du langsomt den varme mælk/fløde blanding i mens du stadig pisker.
  4. Kom nu blandingen tilbage i gryden og varm den forsigtig op til det begynder at koge under stadig omrøring. OBS. Med det samme det tyder på kogning tages gryden af varmen.
  5. Hæld massen tilbage i skålen og pisk lidt af varmen ud.
  6. Lad massen køle lidt af før du hælder den på ismaskine (ca. 15 min)
  7. Blandingen kommes nu i ismaskinen (den sættes til at køre i 1 time) – Da blandingen er lunken, tager det lidt længere tid for den at blive frossen.
  8. Mens du venter på at isen begynder at samle sig til en homogen masse kan du smelte chokoladen over et vandbad (en gryde med vand i bunden og en skål)
  9. Efter ca. 30 min begynder du at se en homogen masse.
  10. Tag nu ca. 3 spsk. is og tilsæt i din smeltede chokolade og rør godt rundt så chokoladen igen samler sig (den får et chok af den kolde is)
  11. Hæld nu chokoladen langsomt ned i isen, mens den stadig kører. Lidt efter lidt vil isen og chokoladen blive samlet. TIP
  12. Når isen er færdig putter du den i en lufttæt beholder og direkte i fryseren.

 

Ja, du læste rigtig – direkte i fryseren – Isen har bedst ved at komme i fryseren et par timer før den bruges. Alternativ skal den serveres med det samme.

Husk! – En af fordelene ved at stå i køkkenet er jo smagsprøverne 🙂

 

Tip! Grunden til at vi samler chokolade og is på denne måde er fordi der i isen vil danne sig små bløde gnister af chokolade, som jeg personlig syntes gør isen super lækker, både i smag og udseende.

Kan man ikke li det eller syntes du det er lidt for besværligt, kan du sagtens smelte chokoladen i den varme fløde og mælke blanding inden du blander massen med æggemassen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *