Pebernødder – Den gamle by


Den Gamle By’s orginal opskrift på pebernødder fra år 1884.


Ingredienser:

125 gram sirup
125 gram mørkt puddersukker (brunt farin)
250 gram lunt smør
1 teskefuld hjortetaksalt
500 gram mel
lidt stødt kanel og nelliker (jeg brugte 1 spsk. kanel og 1 tsk. stødt nellike)


Bagetid:

Ca. 4-5 min ved 175 grader i en forvarmet oven


Fremgangsmåde:

  1. Lun smørret i en gryde til det er lillefingervarmt
  2. Bland sirup og farin i smørret.
  3. Bland krydderier og hjortetakssalt med melet og tilsæt det. Rør godt.
  4. Sæt dejen køligt en times tid, så skulle den lettere kunne trilles. Du kan også trille dejen imens den er lun, det gjorde jeg, uden problemer.
  5. Tril dejen til slanke stænger og læg dem ved siden af hinanden på et bord drysset med mel.
  6. Sigt lidt mel hen over stængerne og skær dem ud i små “hapsere”.
  7. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. (Der kan være mange pr. plade. men pas på, da de hæver ca. til dobbelt størrelse. )
  8. Du kan eventuelt trille stykkerne til runde pebernødder i hænderne.
  9. Bag pebernødderne 4-5 minutter v. 175 grader varmluft.
  10. Lad pebernødderne afkøle helt før de kommes i en tætsluttende beholder.



Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *