Tivoli krymmel


Man kan altid bruge tivoli krymmel eller hver sin farve med hver sin smag. Og det er super nemt at lave selv, så hvorfor ikke gøre det. Her får du opskriften, så det er bare med at gå i gang.

Tivoli Krymmel

Tivoli Krymmel

Ca. 1½ time

Ca. 160g

 

Ingredienser:

1 æggehvide

200g flormelis

Farve (de farver du vil bruge)

Eventuel essens som tutti frutti, men det behøves ikke.

 

Andet:

Sprøjtepose med tyl nr.2

Bageplade

bagepapir

 

Bagetid:

En forvarmet ovn på 75grader i ca. 10 min

 

Fremgangsmåde:

  1. Pisk først æggehviden stiv og pisk herefter flormelis i lidt af gangen
  2. Del massen i 4 eller færre portioner og kom farve og evt. smag heri
  3. Kom hver enkelt farve i en sprøjtepose med rund tyl nr. 2 og sprøjt lange baner på et stykke bagepapir. Hold tyllen et par centimeter over bagepapiret
  4. Bages i en forvarmet ovn på 75 grader i ca. 10 minutter
  5. Lad strimlerne køle et par minutter
  6. Knus nu de lange stykker mellem fingrene til passende størrelse.
  7. Opbevares med tætsluttet låg eventuelt i et patentglas.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.