Hvedeknopper


Hvede-dag! En hel dag dedikeret til lyst brød, tandsmør og kaffe.

Seriøst, kan det blive bedre?

Lækre, luftige hvedeknopper med masser af kardemomme, for kardemommen står for minimum halvdelen af det skønne ved at nyde dette brød, efter min mening.

 

Ca. 2 timer. Inkl. Bagning

Ca. 15 stk.

 

Ingredienser:

50g Flormelis

10g Salt

50g Gær

1 Æg

75g Smør

5-10g Kardemomme

2dl Lunkent vand

550-600g Hvedemel

 

Andet:

Bradepande

 

Bagetid:

Forvarmet varmluftsovn 200 grader i ca. 15-20 min.

Efter bagning til ristning 225 grader i ca. 5min.

 

Fremgangsmåde:

  1. Opløs gæret i det lunkende vand
  2. Bland resten af ingredienserne i
  3. Dejen æltes blank og smidig ca. 6-8 min. (vigtigt at du bruger ælter da det fremmer dannelsen af gluten og giver dig en mere luftig og bedre krumme)
  4. Dejen skal hæve i ca. 15-20 min. Tildækket og et lunt sted.
  5. Form ca. 15 boller og sæt dem tæt sammen i en bradepande.
  6. Hvedeknopperne skal efterhæve i ca. 45-60 min. Tildækket med et fugtigt klæde og et lunt sted.
  7. Hvederne bages i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 15-20 min.

 

Når de er afkølet skæres de igennem og ristes i ca. 5 minutter i en forvarmet oven på ca. 225 grader

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.