Grove knækbrød


Hjemmelavede, sprøde knækbrød er fantastiske at have til en sund og nem morgenmad, et oste bord eller blot som de er – prøv disse grove knækbrød med masser af kerner

Der er så meget mere plads til smag! Og det er netop derfor, du skal bage dine egne knækbrød. Fordi hjemmelavede knækbrød bare smager af mere.

Og så er det faktisk også ret nemt at bage sine egne knækbrød. Her får du en skøn opskrift på hjemmelavet knækbrød med masser af sunde frø og kerner.

Ca. 1 time inkl. bagning

Ca. 130 stk.

Ingredienser:

5 dl 5 kornsblanding

3½ dl Groft rugmel

2 dl Koldt vand

1 ¼ dl Olie

1 tsk. Bagepulver

2 tsk. Salt (Kan undlades eller du kan evt. drys med lidt groft eller flage salt)

Andet:

Bagepapir

Bageplade

Pizzaskærer

Bagetid:

Forvarmet ovn 200 grader 10-15 min.

Fremgangsmåde:

  1. Tænd varmluft ovnen på 200 grader.
  2. Bland de tørre dele sammen først, dernæst tilsæt vand og olie.
  3. Det hele blandes godt sammen og deles derefter i 2 lige store dele.
  4. Rul dejen ud mellem 2 stk. bagepapir. Skær kanterne til, så du ender op med en pæn firkant.
  5. Brug her din pizzaskærer til at dele dejen i passende knækbrødsstykker. Når dine knækbrød er bagt, vil dette gøre, at du nemt kan dele stykkerne fra hinanden uden at det knækker.
  6. Indsæt din først plade knækbrød i den forvarmede oven i ca. 10-15 min. (Det afhænger meget af hvilken ovn du bruger, så hold øje med dem)
  7. Gentag processen til du ikke har mere dej. (Du får ca 2¼ plade)

Opbevaring:

De kan nemt holde sig hvis du opbevare dem i en lufttæt beholder.

Jeg plejer at bruge et patentglas.

Tip! Dette er en opskrift du kan variere som du ønsker. Ex. Kan du sagtens bruge andre kerne ex. 5 forskellige efter ønske og 1 dl af hver (Havregryn(finvalsede), Hørfrø, Sesamfrø, Grønne græskarkerner, Solsikkekerner ect.)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *