Der er ingen grænser for hvad du kan fylde i dine fyldte chokolader og uanset, så funger det til en hver lejlighed, om det er jul, fødselsdag, værtsgave, påske eller når man blot har lyst til lidt lækkert 🙂
Det er en super lækker karamel med smagen af lakrids. Der findes forskellige smagsvarianter, så det handler om at tilsætte lakridssen efter din smag, prøv dig frem med lidt af gangen. Du kan altid tilføje mere.
Ca. 35 stk
Afænger lidt af størrelsen på din chokoladeform
Ingredienser:
100 g sukker
50 g glukosesirup
30 g smør
50 g fløde
2 tsk havsalt
4 tsk rålakridspulver
4 tsk salt lakridssirup (kan undlades)
Ca. 400-500 g chokolade (Lyst eller mørkt, den % du har lyst til)
Andet:
Chokoladeform
Termometer
Framgangsmåde:
- Tempering af chokoladen: Før du bruger chokoladen i formen, er super vigtigt at den bliver tempereret. Du kan læse mere om det her
Fyldet:
- Smelt sukkeret og glukosesirup i en gryde ved middel varme til det bliver gyldent.
- Tilsæt forsigtigt fløde, under omrøring da det gerne vil bruse op.
(Synes du den skal være tyndere, kan du kommer mere fløde i, skal den være tykkere, kan du lade den koge lidt længere) - Tilsæt havsalt, rålakridspulver og lakridssirup.
- Kog karamellen til den er ca. 110 grader.
- Lad det afkøle til 50 grader, tilsæt smørret og rør massen helt glat.
- Kom karamellen i en skål, og lad den køle af til stuetemperatur.
- Fyld formen med den tempererede chokolade og bank formen let, så eventuelle luftbobler kommer ud.
- Vend nu formen på hovedet, og tøm den overskydende chokolade tilbage i skålen.
- Skrab nu toppen og siderne rene for chokolade, og vend formen på hoved på et stykke bagepapir og lad den størkne i køleskab. TIP!
- Kom karamellen op i en engangssprøjtepose og fordel den i chokolade skallerne. Stop ca. 3 millimeter fra kanten.
- Kom ganske lidt fagesalt ovenpå karamellen inden du lukker formen. (grunden til at vi ikke blander det i karamellen, er at du kan styre salt mængden i hver fyldte chokolade, samtid giver det et pift af salt istedet for at salten overtager hel karamellen)
- Fyld nu den resterende tempererede chokolade oveni skallerne, så karamellen lukkes inde.
- Bank formen igen, og skrab igen toppen og siderne ren for chokolade.
- Sæt formen i køleskab i en times tid, til chokoladen er hærdet helt op. Vend nu de fyldte chokolader ud.
TIP! Hvis de er en polycarbonat plastik form, så kan du se igennem når chokoladen begynder at slippe. Det betyder at chokoladen har haft den rette temperatur og derfor trækker sig sammen. Det ville jo være ærgeligt hvis ikke du kan få dem ud, når først de er fyldte 😉