Brunsviger


Her får du opskriften på den brunsviger, som jeg er helt fjollet med. Jeg elsker at fyldet er lidt cremet og snasket istedet for tørt, sukkert og krystaliseret… Har jeg mon solgt den til dig nu 😉

Hele hemligheden er at tilsætte lidt kagecreme til fyldet. Det giver en fantastisk smag, og mange synes det er det, der giver brunsvigerkagen det sidste pift. 

Dette er efter min helt personlige mening, én brunsviger når det er bedst – Det er en blød og saftig brunsviger, der kommer til at smelte i muden på dig og der vil helt sikkert blive kamp om den, så sørge for at gemme et ekstra stykke til dig selv 🙂


Ca. 2½ time inkl. Bagning
1 stor bradepande ca. 15 pers


Ingredienser – Dej:

600 g hvedemel

2 dl vand

1 dl mælk

50 g gær

100 g sukker

50 g smør

10 g salt

2 stk. æg


Fyld:

300 g smør(blødt)

600 g brun farin


Kagecreme:

4 stk. æggeblommer

100 g sukker

1 stang vanilje

3,5 dl mælk

30 g maizena

(Eller en pose kagecreme)


Andet:

Bagepapir

Bageplade


Bagetid:

Forvarmet varmluftsovn på 175 grader i 25 min.


Fremgangsmåde:

Dej:

  1. Lun mælken og vandet. Det er vigtigt at det kun er lillefingervarmt.
  2. Tilsæt gæren og sørge for at det er rørt helt ud.
  3. Tilsæt sukker, æg, smeltet smør
  4. Kom lidt af melet i og rør det sammen
  5. Kom salten i resten af melet og rør det sammen.
  6. Tilsæt derefter resten af melet og rør dejen godt igennem, så der ikke er mel lommer. (Den skal være meget klistret)
  7. Lad den hæve tildækket i ca. 45 minutter.
  8. Fordel dejen i en bradepande beklædt med bagepapir- kom lidt olie på hænderne, det hjælper med at fordelen den, så dejen ikke klistrer til fingerne.
  9. Lav fordybninger med fingrene rundt omkring i dejen og lad den efterhæve i 45 minutter. (Imens laver du fyldet)


Kagecreme 1 (TIP):

  1. Flæk vanillestangen, skrab kornene ud og bland dem med sukkeret. Kom det op i en skål.
  2. Kom æggeblommerne i og pisk til blandingen er lys og skummende.
  3. Rør maizenaen i.
  4. Kog sødmælken op med vanillestængerne og hæld den i æggeblandingen mens der piskes.
  5. Kom blandingen tilbage i gryden og kog den igennem et minut under kraftig piskning.
  6. Fisk vanillestængerne op og køl cremen af.
  7. Rør farinen sammen med det bløde smør og rør den afkølede kagecreme i.
  8. Fordel fyldet over dejen og bag brunsvigeren ved 175 grader i ca. 25 min. Hold lidt øje med den, så fyldet ikke bliver for mørkt! 


Kagecreme 2:

  1. Lav din kagecreme, som der er anvist på pakken (du har kun brig for 3/4 af pakken. Hvis du bruger en hel pose creme, så flyder fyldet over kanterne når kagen bages, da den hæver op )
  2. Smelt Farin og smør i en gryde under svag varme og rør det godt sammen.
  3. Fold din lune farinblanding i kagecremen og fordel den over dejen og bag brunsvigeren ved 175 grader i ca. 25 min.

Tip! Hvis du ikke vil lave din egen kagecreme, kan du sagten bruge den du kan købe fra en pose. Her bruger jeg ca. 3/4 pose.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.