Dansk wienerbrød er og bliver dansk wienerbrød. En Wienerstang er helt bestemt en af de ting der kendetegner Danmark. Jeg syntes dette er en drøm af en wienerstang. Når den er friskbagt og stadig lidt lun. Ummm jeg siger dig, kommer der ikke lås på, så er der ikke ret meget tilbage til resten af familien.
Ca. 1½ time inkl. Bagning
2 stænger eller 1 U stang
Ingredienser:
300g mel
100g smør
50g gær
1spsk. Sukker
½ tsk. Salt
1 æg
1dl mælk
Fyld – Remonce:
150g smør
100g sukker
1 spsk. mel
100g rosiner (Sukat eller rå æbler kan også bruges)
Pynt:
Sukker (Almindelig eller perlesukker)
Hasselnødder (Hakkede eller flager)
Andet:
Bagepapir
Bageplade
Pensel
Bagetid:
Forvarmet varmluftsovn på 220 grader i 12-15 min.
Fremgangsmåde:
- Mælken lunes og hældes i en skål. Den må kun være lillefingervarm. Heri opløses gæren.
- Bland æg og sukker i.
- Hæld lidt af melet og rør rundt. (grunden til at vi starter med lidt af melet, er så salten ikke dræber gæren)
- Hældt lidt mere af melet i sammen med salt og smørret, som du skære i mindre stykker. Det er så her du begynder at ælte det sammen med klør fem (hænderne). Klistret, ja, men nødvendigt 🙂
- Du øger med melet til du syntes dejen er lækker blød og smidig. Det er ikke sikkert du kommer til at bruge alt melet og det kan være du kommer til at bruge lidt ekstra.
- Når dejen er æltet færdig, kommer du den tilbage i skålen og sætter den til hævning, tildækket et lunt sted, i ca. 15 min. til dejen er dobbelt størrelse.
- Mens du venter, kan du lave din smørcreme. Bland sukker, smør og mel sammen til en ensartet masse.
- Dejen er nu hævet færdig og den deles i 2 lige store stykker hvis du vil lave 2 tænger ellers bruger du alt dejen.
- Dejen rulle ud i ca. 20 cm. I bredden og ca. 25 /50 cm i længden.
- Fordel smørcremen på dejen. Undlad dog at smøre det helt ud til kanterne, så har vi nemmere ved at lukke, så det ikke smelter ud under bagningen.
- Fordel til sidst dine rosiner over smørcremen.
- Endestykkerne bøjes op, og læg dejen fra hver side ind over fyldet, således at den ene side lapper lidt over midten. Tryk dejen fast til endestykkerne.
- Beklæd en bageplade med bagepapir og læg stangen over. Tildæk stangen og sæt den til hævning et lunt sted i ca. 30 min.
- Stangen pensles med mælk eller æggestrygelse og drysses med hakkede mandler og sukker.
- Bages på ovnens midterste rille ved en forvarmet oven på 220 grader i ca.12-15 min.
Tip! Stangen kan sagtens fryses. Jeg syntes det bliver bedst hvis den stadig er håndvarm når den lægges i en frysepose. Tag den op ca. 1-1½ time før du skal bruge den og lad den tø op i stuetemperatur. Ellers kan du forvarme ovnen på 200 grader og optø brødet i ca. 8-10 min.