Super luftig, fugtig og sprødt madbrød, der kan bruges til grillen, suppe eller som sandwich brød. Det har en skøn smag og i konsistensen er det lidt som en god hvedebolle, som når vi skal have varme hveder. Så skåret over og en tur i ovnen er helt klart også en mulighed.
Dette er et brød der virkelig holder sig dejlig fugtig og blødt i flere dage.
Ca. 45 min inc. Bagning
1stk. 8 personer
Ingredienser:
50 g smør
2 dl mælk
1⁄2 dl naturel yoghurt
25 g gær
1 tsk sukker
1 tsk groft salt
1 1⁄2 tsk tørret rosmarin
350 g hvedemel
lidt mælk til pensling
Andet:
Bagepapir
Bageplade
Bagetid:
Ca. 20 min
Fremgangsmåde:
- Kom smør i en gryde og lad det smelte, det må ikke blive mere end lillefingervarmt
- Tilsæt derefter mælken og rør det godt sammen.
- Kom det i en skål og opløs gøren heri.
- Tilsæt derefter yoghurten og blad det godt sammen
- Brug en morter til de tørrede rosmarin, så de bliver til fint pulver
- Tilsæt ca. 3/4 af den stødte rosmarin til melet
- Tilså derpå resten af ingredienserne til gær blandingen og bland det godt sammen.
- Dejen hældes ud på bordet med lidt mel på og æltes grundigt. Dejen skal være blød og fugtig uden at klæbe. Kom lidt mere mel i hvis det behøves ( Det er vigtig at du er tålmodig, så dejen ikke bliver for tør og fast)
- Dejen formes til det er rundt og en anelse fladt, placer det derefter på en bageplade med bagepapir og du bruger en skarp kniv og skær som du ville emd en pizza så det danner 8 trekanter. (Det gør at det ser godt ud og samtidig gør det, det nemt at brække i passende stykker efter bagning).
- Madbrødet pensles med mælk og resten af den stødte rosmarin drysses på.
- Sæt det midt ind i en kold ovn og tænd ovnen på 225 grader. Brødet bages i ca. 20 min. (Kommer du til at sætte den i en forvarmet ovn, så går det også 🙂 )