Dette er en form for madboller, som er gyldne og sprøde med masser af smag. De er perfekte til at spise som de er eller som tilbehør til en ret. De er ret nemme at lave og kan i realiteten bages, med lige den smagskombination du ønsker. Kun fantasien sætter grænser 🙂
Ca. 1 time 20 min. inkl. Bagning
Ca. 12-14 stk – Store boller
Ingredienser:
Dej:
500 g Hvedemel med mindst 12 g protein pr. 100 g
25 g Gær
2 spsk. Olivenolie
3 dl Håndvarmt vand
Marinade:
4 spsk. olivenolie
Ca. ½ rød peber (har du ikke røde peber, så brug gul eller orange da de alle er søder end grøn)
½ tsk. havsalt
3 fed hvidløg, presset (kan undværes)
½ tsk Hakket rosmarin (Friske hvis du har)
½ tsk Oregano
Lidt rosmarinkviste til pynt
1 dl revet parmesan plus ekstra til at drysse på
Andet:
Rund bageform
Bagetid:
Forvarm ovnen til 200° i ca. 45 min.
Fremgangsmåde:
- Opløs gæren i lunken vand
- Tilsæt olien og derefter melet lidt efter lidt (Pas på, da lidt for meget mel gør at dejen bliver for tung og kompakt. Hvis det sker, tilsæt da lidt mere vand)
- Ælt dejen godt igennem på køkkenbordet og lad den hvile tildækket et lunt sted i ca. 40 minutter.
- Bland olivenolie, røde peberflager, salt, presset hvidløg, hakket rosmarin, Oregano og ost i en mellemstor skål.
- Del nu dejen i 12-14 ens kugler.
- Tril dejkuglerne til stænger
- Læg stængerne enkeltvis i skålen med olie-/hvidløgsblandingen og vend dem med hånden, indtil de er indsmurt i blandingen.
- Bind hver stang til en knude.
- Læg dejknuderne i en rund springform smurt med olie, i ét lag (De skal ligge tæt). Drys med lidt ost og ganske lidt flage eller grov salt.
- Lade bollerne efterhæve i 20 min.
Bages på midterste rille i en forvarmet oven i ca. 25 grader ved 200 grader til de er gyldne og sprøde.
Tip! Læg eventuelt nogle skiver tomat, soltørerde tomater, pepperoni skiver, skinke strimer, bacon eller lignende, mellem dejknuderne og du har små mini pizza boller