En lækker snack til en fest, middag, madpakken. Personlig synes jeg også den er ret skøn i en salat og så er de nemme at lave.. Pakket flot ind og det er den rette foræring som vært/værtinde gave.
Ca. 40 min
200 g
Ingredienser:
200 g Mandler
4 spsk. Salt
2 dl Vand
Andet:
Bageplade
Bagepapir
Bagetid:
Ca. 20-22 min.
Fremgangsmåde:
- Kom vandet og saltet i en gryde. Lad vandet koge til saltet er opløst
- Kom mandlerne ned i saltvandet og lad dem trække i ca. 20 min.
- Tag nu mandlerne op af saltvandet og ryst så meget vand af som muligt.
- Fordel mandlerne på en bageplade beklædt med bagepapir. (Her kan du eventuelt drysse med ekstra salt)
- Bag mandlerne i en forvarmet ovn ved 150 grader i ca. 20-22 min.
Opbevar mandlerne i en lufttæt beholder